Du er her:
Mottaker: FREDERIK HEGEL
Datering:15. september 1879
Sted: AMALFI
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr justitsråd Hegel!
Med megen glæde modtog jeg for et par timer siden Deres brev og vil ikke lade nogen postlejlighed gå forbi uden at have besvaret samme.
Det var mig en stor beroligelse at erfare at begyndelsen af mit manuskript rigtigt er kommet Dem ihænde. Jeg håber det samme vil blive tilfældet med den sending, som afgik herfra iforgårs om morgenenen. Slutningen følger en af de sidste dage i denne uge.
Bogens udgivelsestid overlades ganske til Deres eget skøn; det vil være mig kært, om den udkommer så hurtigt, som forenligt er med en omhyggelig korrekturbehandling. Jeg deler fuldkommen Deres mening, at et stykkes udgivelse ikke skader theaterbesøget. Tvertimod. I følgebrevene til de resp: theaterstyrelser i Danmark og de andre nordiske lande gør jeg
 
 
udtrykkelig opmærksom på at bogens udkomst under ingen omstændighed vil blive forhalet udover den første halvdel af November måned.
For det tilbudte store oplag og end større honorar for dette oplag aflægger jeg Dem min hjerteligste tak. Jeg vil håbe at det går godt med afsætningen og at denne bog vil finde en livfuld modtagelse. Så meget er ialfald visst, at jeg ikke mindes at nogen af mine bøger har voldt mig selv en større tilfredsstillelse under udarbejdelsen af enkelthederne, end netop denne.
Nogle linjer, som jeg tilskrev Dem i særligt brev iforgårs aftes, håber jeg De ligeledes rigtigt har modtaget. De fornødne følgebreve til theaterdirektioner og andre skal jeg begynde at sende Dem så snart jeg har manuskriptet fra hånden. For det lovede expl: af Bjørnsons «Leonarda» er jeg Dem meget taknemmelig. Han og jeg har, efter foranledning fra hans side, vekslet et par breve i sommer, og forholdet imellem os er godt.
Med mange hilsener til Dem og Deres kære
Deres hjertelig hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her